Den europæiske tango opstod i ca. 1910 efter argentinsk forbillede og blev i det efterfølgende årti tilpasset og fik en etableret form via udbredelsen i danseskolerne. Dansen er blevet indarbejdet på linje med andre standarddanse og er en turneringsdans med et internationalt standardiseret figurrepertoire. Her er tempoet normeret til 33 takter i minuttet.
Den argentinske tango er en mere improviseret dans, hvor det grundlæggende trin er almindelig gang, og der forekommer ofte også temposkift. Hvor den europæiske tango er formet af konkurrenceelementet, som sætter stilisme og præsentation i højsædet, er den argentinske tango mere præget af det sociale element, som lægger vægten på føring, variation og flydende dans.
Det viser sig bl.a. også i forskellen i dansefatningen, hvor den argentinske minder om en omfavnelse, mens den europæiske føres inden for en ramme med noget større afstand mellem de dansende. Man kan noget forsimplet sige, at den europæiske tango udstråler temperament, mens den argentinske er mere sensuel. Men stilen i begge danse er også underlagt skiftende modetendenser.
Video er på vej